Om Ansager Skole

Ansager skole er den lokale folkeskole. Med sine ca. 200 elever og 35 ansatte er nærvær og relationer den største naturlighed.

skole_1

Skolelederen har ordet

Ansager Skole er en mindre skole med ca. 185  elever fordelt på 0. - 9. klasse og ca. 35 ansatte. Til skolen er der tilknyttet SFO og Juniorklub. Det giver os god mulighed for at skabe pædagogisk sammenhæng for eleverne, fra tidligt om morgenen til sidst på eftermiddagen.

På Ansager Skole arbejder vi hver dag hårdt for at øge elevernes læring og ikke bare sikre, men også styrke deres trivsel. Dette lykkes vi kun med gennem samarbejde med engagerede forældre og dygtige medarbejdere.

Vi ønsker at skabe udfordringer for det enkelte barn i en kultur, hvor vi er bevidste om, at fejl ofte er vejen til ny læring og indsigt. Fejl accepteres som et nødvendigt vilkår på vejen til ønskede resultater. Her skabes nemlig en fortælling, som bidrager til, at flere elever får mod og lyst til læring.

Alle elever og medarbejdere indgår dagligt i forpligtende fællesskaber, hvor læring og sociale kompetencer er bærende elementer i dagligdagen, og hvor vi samarbejder tæt med forældrene. Alle ansatte på Ansager Skole arbejder for at hvert enkelt barn får mulighed for at udnytte sine potentialer, og at eleverne bliver så dygtige, som de kan. Her føles alle som hørende til og som en del af noget større - her er plads til alle!

Vi ønsker at forældrene skal opleve, at ledelse og ansatte på Ansager Skole er tæt på og tilgængelige og har høje ambitioner, såvel sociale og personlige som faglige, i arbejdet med børnene uanset om de er i  Skole, SFO eller Juniorklub.

Ansager Skole ønsker at være et vigtigt samlingssted for mange aktiviteter i lokalområdet, og det naturlige valg for distriktets børn.

Det er vigtigt for os at sikre, at den nødvendige faglighed er til stede på skolen - så skolens elever kan blive så dygtige de kan.


Venlig hilsen
Rikke Elbæk Hymøller
Skoleleder, Ansager Skole

Glade børn

Ansager Skole skal være et godt lære og værested

Faglig og social trivsel går hånd i hånd. På vores skole er der plads til alle. Vi forventer at børn og voksne behandler hinanden med respekt og har en tillidsfuld og anerkendende tilgang.

ZuEVqQRQ

Vores værdigrundlag

Udviklende

Vi anerkender alles forskelligheder
Vi skaber gode læringsmiljøer
Vi er alle medansvarlige
Vi tør tænke anderledes
Vi dygtiggør os

Engagerende

Vi brænder for vores undervisning
Vi arbejder anerkendende
Vi har positive forventninger
Vi har ansvar, rettigheder og pligter
Vi udfordrer den enkelte

Udfordrende

Vi udfordrer børn forskelligt
Vi tager ansvar
Vi er tydelige
Vi stiller krav
Vi tænker nyt

Kompetent

Vi holder fokus
Vi vil et godt skole – hjem samarbejde
Vi har høj faglighed
Vi videreudvikler sociale kompetencer
Vi handler

Plads til alle

En ambitiøs ordblindestrategi

Vi arbejder målrettet på at alle elever bliver så dygtige de kan uanset forudsætninger. Vi har udarbejdet en ambitiøs ordblindestrategi, som skal understøtte både elever, forældre og personale.

83F9atPA

Vil du høre mere?

Har du brug for at vide mere om Ansager Skole, er du meget velkommen til at kontakte os.

7994 8590 Telefon
splash